Introduktion

Bryg-i-Pose eller “Brew-in-a-Bag” (BIAB) er en Australsk forenkling af hjemmebryggerprocessen som gør at både bryg-tiden samt udgifter til udstyr bliver mindre. Det er derfor et velvalgt alternativt til begynderen hvor den “almindelige” hjemmebrygger process er lidt mere omstændig. Den version der beskrives på denne hjemmeside er endnu mere forenklet i og med vi her kigger på 5 – 10 Liter All-Grain bryg, hvormed vi kan tillade os at gøre brug af køkkenets redskaber i større stil. Vi skal derfor både bage vores øl i ovnen, hælde den i vasken og gøre den godt og grundigt kold i køleskabet!

The Process of Brewing BeerMen først lad os kigge lidt på den traditionelle process contra posebryg.
I figuren (af LGuerra /Visually) til højre ses den gænge bryggerprocess, dog malter hjemmebryggeren som regel ikke selv sin byg, men ellers følger hjemmebryggeren de samme trin.
I posebryg gør vi brug af en pose til både at mæske (mash) og til at filtere/si (lautering) i et skridt. I traditionel hjemme-brygning process recirkuler man efter endt mæskning sin væske gennem sin mæsk som et filter indtil væsken (urten) er blevet klar over en ½-1½ time. Dette gøres både for at trække så mange forgærbare, samt, mindre forgærbare sukkerstoffer ud, men også for at klare urten så meget som muligt (dette giver så en mere klar øl i sidste ende….).

Derfor adskiller posebryg (BIAB) sig især på mæske og  filterings området (skridt 3 og 4 på figuren) som i posebryg gøres i et skridt. Fordelen er en forenkling af processen, mindre udstyr, og kortere tidsforbrug. Ulempen er færre sukkerstoffer skylles ud af mæsken ( = lavere effektivitetgrad, 5 -10% mindre), samt urten bliver mindre klar. Dette klare posebryggeren ved især at op-justere malt-mængden, og ved en mere udbredt bruge af klaringsmideler som Irsh Morsh m.f. Derudover gør posebryggeren oftest også brug af en større mængde  vand under sin mæskning end den traditionelle hjemmebrygger.

Hvis man gerne vil læse lidt mere om den traditionelle hjemmebryggerteknik, kan det gøre på Haandbryg.dk. Her er der også forklaring af mange ord/termer omkring ølbrygning som jeg endnu ikke er den rette til at forklare til fulde.

Temperaturkontrol, ølbrygning og køkkenredskaber.

Ølbrygning går i høj grad ud på temperaturkontrol. Det gælder både ved mæskning som gøres i området af 60-70 grader (oftest omkring 63-67 grader), kogning (det er en selvfølgelighed vi koger ved 100 grader), hurtigt nedkøling, samt under gæringen. Ved mæskningen er det vigtigt at holde styr på temperatur i og med de enzymer der nedbryder stivelse til sukkerstoffer har forskelligt optimum. Kort sagt kan man sige:

Mæske temperatur 63-64 °C eller lavere giver en tør ØL

Mæske temperatur 65-66 °C eller højere giver en lidt sødere og mere fyldig ØL

Som nybegynder vil man gå efter ca. 65 grader og ikke tænke så meget mere over dette og diverse mæskeprofiler. Bag din øl i ovnen, er faktisk ikke så tosset en idé. Stil oven på lige under 65 grader og ovnen bliver dermed et super varmeskab til at holde en konstant temperatur og dermed en hjælp til den vigtige mæskning af malten. En gryde på 8-10 liter skulle genre kunne gå i ovnen. Kogning gør vi til dels for at sterilisere vores urt, frigive bitter-humle, smags- og aroma-humle, men der sker også nedbrydning og fældning af diverse uhensigtsmæssig stoffer. Nedkøling efter kogning er især vigtigt fordi jo hurtigere gærspanden bliver lukket med gær, jo mindre risiko for infektion. Dette kan du gøre i din vask med koldt vand, is osv.  Gæringen bør som regel for overgær gøres ved en 16-20 grader (hvedeølgær måske lidt højere) og lagerøl (undergær) markant lavere. Det er ikke altid let at styre dette, men et koldt kælder/bryggers gulv er en start. Køl din øl i køleskabet over 24-48 timer, er en fordel når fermentering er overstået efter en 10-20 dage (toldmodigehed!). Herved sætter gæren sig og øllet klare sig også yderligere. Så ved et 5-10 Liter bryg er det muligt at gøre brug af køkkenredskaber så som ovn, vask og køleskab til temperaturkontrol, hvilket kniber for større bryg.

Nybegynder og far til små børn .

Selv er jeg startet med at brygge i 5-10 Liter størrelser, mest fordi jeg kan magte det hele på køkkenbordet og over en 3½ – 4½ timer. Det er vigtigt for os, at tingene er lidt væk fra gulv samt tidsforbruget er til hverdag hygge aftenbryg, da jeg ikke kan afsætte en 8 timer en søndag til ølbrygning. Det sidste er nok den støreste årsag til valget af posebryg metoden og en brygstørrelse på 5-10 liter! Som nybegynder er det også hensigtsmæssigt med små bryg, da der vil ske fejl = bryg der enten skal kasserers eller måske smager mindre godt! Ved 5 Liter bryg få jeg 7-8 stk. øl af 0,5 Liter og ved 9 Liter ca. 15-16 stk. Ulempen er at disse flasker ikke holder så langt tid…..man skal jo smage hvordan øllet udvikler sig!